Nordisk tilpasning og software
Æ, ø og å, hvor de skal være – og et styresystem, der taler dansk.
Det her er grunden til, at brugte maskiner fra Sydeuropa ikke bare kan sendes videre til en dansk arbejdsplads. Layoutet er forkert, sproget er forkert, og en medarbejder, der skal lede efter æ hver gang, holder op med at bruge maskinen ordentligt.
Tastaturet
Maskiner fra Sydeuropa har spansk eller italiensk layout. Vi skifter til dansk eller norsk, før de leveres, så æ, ø og å sidder korrekt. Det er et fysisk skift af tastaturet, ikke en indstilling i Windows – tasterne har de rigtige tegn trykt på.
Baggrundsbelysning er ikke standard på alle modeller. Skal I bruge det, så sig til, når vi taler om specifikationerne.
Windows og licenser
Windows sættes op med drivere og sprogopsætning. Licensforholdet aftaler vi med jer: har I egne licensaftaler eller et image, I ruller ud, bruger vi dem – ellers hjælper vi med at få licenserne på plads, så maskinerne kører lovligt fra dag ét.
Videre herfra
Lad os finde den rigtige løsning til jer
Fortæl os om jeres situation, så vender vi tilbage med et konkret oplæg – uforpligtende og uden salgstale.